Baggrunden for vores arbejdsmetoder

Manglende sammenhæng i børn og voksnes tilværelse er et af de forhold, der typisk præger mange børnefamilier i vores samfund i dag.

Børn, forældre og institution 

Tilværelsen er splittet op i arbejde og fritid og afstanden mellem generationerne er ofte stor.

I denne opdelte verden skal børnene også i institutionerne tilegne sig viden og erfaringer, der kan danne
grundlag for det kommende voksenliv. Det er derfor vigtigt, at barnet i børnehaven er omgivet af voksne, der er nærværende, engagerede og er i stand til at give barnet tryghed.

Børn er ikke ens og skal derfor ikke behandles ens. Det er vores opgave at sørge for, at der bliver taget individuelle hensyn. Ensretning fordrer ikke barnets selvværdsfølelse.

Forældrerollen er i dagens Danmark til debat som aldrig før. Usikkerhed i ”jobbet” som forældre præger mangt et forældrepar. Tidsskrifter, tv-udsendelser og bøger omhandlende børneopdragelse produceres i store mængder.

Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger prioriterer forældresamarbejdet højt og er parate til at være forældrenes ”konsulenter” med råd, vejledning og støtte i langt højere grad, end hvad der tidligere har været behov for.

Selvværd

Vi mener, at menneskets indre værdier i form af selvværd i fremtiden bør og skal være mere i fokus end hidtil.

Børns selvværd grundlægges i de første leveår, og derfor må vi i børnehaven være os vores ansvar bevidst og skabe de optimale betingelser, der støtter og udvikler børnenes selvværd.

Selvværd betyder for os at tro på sig selv, vide hvem jeg er, turde leve livet, handle og træffe beslutninger.
Barnet befinder sig konstant i læringsprocesser, hvor de erhverver sig viden og kunnen – bliver tilværelsesvidende. For at kunne modtage og bearbejde læring optimalt mener vi, det er nødvendigt at selvværdet er højt.

Børnehavens opgave er i samarbejde med forældrene, at bidrage til børnenes udvikling. Børnene tilbringer ofte det meste af deres "vågne" tid i børnehaven. Det er derfor blevet en del af det pædagogiske ansvar at videregive kulturarven til børnene. Her tænker vi ikke kun på den kultur, der handler om teater, musik eller  kunst, men også på den kultur, der hedder samværsformer og den vækst, vi derigennem kan give hinanden. Kultur er også omgangen med den natur, der omgiver os, og som vi er ansvarlige for. For at give børnene gode dage, viden og kunnen har vi valgt at lægge vægt på, at det pædagogiske indhold ikke domineres af konstruerede og uforpligtende beskæftigelsestilbud.

Læreplaner

Ingen kan lære noget, uden at omstændighederne er tilrettelagt, så man selv kan gå i gang med at lære. Hvis man vil lære en funktion, må man have adgang til at praktisere. 

Loven om indføring af pædagogiske læreplaner i børnehaverne indeholder 6 forskellige temaer, som vi som pædagoger i institutionerne skal arbejde med samt beskrive, dokumentere og evaluere. Kaptajngårdens værdier, aktiviteter, fysiske rammer samt personalemæssige ressourcer skal indtænkes i disse temaer.
Personale og bestyrelse har derfor udarbejdet Kaptajngårdens læreplaner under hensyntagen til såvel loven som Kaptajngårdens pædagogiske koncept.

Kultur og struktur

Vi mener ikke, at det er et spørgsmål om, at der skal være en struktur i børnehaven eller ej, men et spørgsmål om, hvilken struktur. Aktiviteter sættes i gang spontant såvel som planlagt. På Kaptajngården tager vi udgangspunkt i børnenes lege, relationer, ressourcer, interesser og signaler. Kendetegnende for personalet på Kaptajngården er, at vi alle sætter spørgsmålstegn ved en børnehavekultur, hvor meget struktur, mange regler, "vi skal alle sammen være ens", overvågning, planlægning af alle årets dage samt kunstig erfaringsdannelse, er herskende i det pædagogiske arbejde.

Kunstig erfaringsdannelse...

...hvad mener vi med det? Det modsatte af kunstig erfaringsdannelse er for eksempel, at mad ikke er noget man tegner og læser om, men noget, man sanser og selv forarbejder, kort sagt, selv har fingrene i ”bolledejen”.

Ud over vores traditionskalender udarbejder vi ikke dags-, uge-, måneds- og årsplan. Det er vores overbevisning, at børnene ved, hvad de har lyst til, og vi ved som pædagoger med vores faglighed, hvad de har brug for. Med omtalte faglighed og teoretiske viden i rygsækken, er vi meget opmærksomme på børnenes udvikling og er derved i stand til at vurdere hvilke aktiviteter og projekter, der skal igangsættes.

Vores holdning er, at barndommen er en tid, hvor man leger, oplever, lærer og udforsker verden, danner sine egne erfaringer sammen med andre børn med tryg og kærlig støtte fra personalet i børnehaven samt forældrene.

Vores vigtigste opgave er at efterleve vores målsætning og pædagogiske koncept samt tilrettelægge hverdagen på en måde, så vi sikrer målretningen.

Vores arbejdsopgaver som personale er af både praktisk og teoretisk karakter. Vi arbejder tæt sammen og må hele tiden vurdere og udvikle os fagligt på en positiv samt kvalitativ måde. Vi må tydeliggøre overfor hinanden, hvilket menneske- og samfundssyn, der ligger bag vores holdninger. I dette er indbygget et krav om viden og indlevelsesevne i en helhedspræget menneske- og samfundsforståelse.

Det er vigtigt for os, at vi i samarbejde med forældrene deltager i børnenes opdragelse, men samtidig får præciseret hvilke opgaver, der påhviler hvem. For eksempel er det ikke alene børnehavens opgave at få børnene lært at binde deres sko og hænge overtøjet på plads, men en fælles opgave.