Syge børn

Det kan være svært at vurdere, om barnet er er for sygt til at komme i institution. På denne side finder du et par retningslinjer, der måske kan hjælpe dig.

Syge børn i institutionen og medicin

Hvis barnet bliver syg imens det er i institution kontakter vi forældrene på telefon for at aftale afhentning af barnet.

Vi vil gerne være behjælpelige med medicin i kortere eller længere perioder, men vigtigt er det, at der er en udførlig vejledning eller doseringsanvisning fra barnets læge. Vi giver ikke smertestillende til børn, medmindre det er ordineret af lægen.

Vi følger desuden sundhedsplejerskens anbefalinger i forhold til de mest gængse sygdomme som kan ramme børn under 6 år.

 

Vurdering af barnet - er barnet rask eller syg

Når børn er syge, kan det ofte være svært at vurdere, hvorvidt barnet skal ses af en læge eller ej.

Gode tegn:

Et barn, der leger, ser TV eller tablet, er sjældent alvorligt syg. Hvis barnet virker interesseret i sine omgivelser, er dette som regel også gode tegn.

Tegn på, at barnet ikke er alvorligt syg ses ved, at det

  • Drikker og tisser.
  • Er veltilpas.
  • Har en sund kulør.
  • Normal vejrtrækning

Dårlige tegn:

Nogle sygdomstegn tyder på at barnet er så medtaget af sin sygdom, at du straks skal kontakte lægen eller lægevagten. Du kan kontakte lægen eller lægevagten, hvis barnet

  • Er sløvt og apatisk.
  • Ikke leger og kun vil ligge i sengen.
  • Ikke drikker og tisser.
  • Er gustent og blegt.
  • Har besværet eller hurtig vejrtrækning.

Hvornår må barnet komme i daginstitution

Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at det kræver særlig omsorg og pasning. Barnet må ikke have feber, og han/hun skal drikke som vanligt, og det skal kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer af sted uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at blive syg igen. Barnet vil desuden kunne smitte de andre børn. Det kan derfor være en god idé at lade det feberfrie barn blive hjemme i mindst en dag ekstra.

Vejledninger vedrørende smitsomme sygdomme

Nedenfor har vi listet de mest almindelig sygdomme, børn i daginstitutioner kan opleve.

Børneorm
Børnesår
Diarre og opkastning
Feber
Feberkrampe
Hvepsestik
Hånd- fod- og mundsyge
Lungebetændelse
Lussingesyge
Mellemørebetændelse
Skoldkopper
Øjenbetændelse

 

Læs mere på Sundhedsplejens hjemmeside